Avl og salg af islandske heste

Stald Overgaard

50 31 61 77

23 72 56 32

Højrupvej 49

7000 Fredericia

30 års erfaring med islandske heste

Vi har igennem hele livet elsket den islandske hest

I 30 år har hestene været opstaldet ”ude i byen”, så da ungen fløj fra reden, blev vi enige om, at nu skulle det være, hvis det skulle være. Vi har redet og avlet heste, på lidt mere end amatørniveau, de sidste 15 – 20 år, og hesteflokken talte efterhånden en 10 – 12 stykker mellem fire og 17 år, med både egen hingst og en række avlshopper placeret rundt om i landet.

Drømmen om foden under eget bord med landsted, hestene hjemme og en lidt mere fuldtids tilgang til det at have heste, blev realiseret i sommeren 2017, da vi overtog vores skønne ejendom ved Fredericia.

Vores måde at have heste på er respektfuld overfor individet. Vi sætter en ære i, at vores heste er sunde, i korrekt huld, dækket af vitaminer og mineraler, passet med smed og beskåret, passet med vacciner og tandpleje, håndterbare og nysgerrige.

Vi træner heste til at være bløde på tøjlen og lette at starte, styre og stoppe, men de skal have vilje og lyst til at gå frem og byde sig til. Vores heste skal kunne håndteres af alle – børn som vokse, så det lærer vi dem. Vi lærer dem, at mennesker bestemmer og at komme når man kalder.

Hvem er vi så?

Stine Overgaard, der altid har lagt navn til hestene, er landmand med får og heste som speciale. Stine har professionelt, af flere omgange, arbejdet med håndtering og tilridning af islandske heste, siden start 90’erme. I nogle år har Stine arbejdet som klinikassistent ved hestedyrlæge på Sjælland og i alle årene har Stine avlet og redet egne og andres heste. Stine er uddannet inseminør og har flere DI-kurser bag sig, ligesom Stine er meget interesseret i blodlinjerne i avlen.

Jens, der er Stines mand, har ikke før, han lærte Stine at kende, tilbage i starten af 00’erne, beskæftiget sig med Islandske heste. Men at være kæreste med en hestepige, med Stines entusiasme, kræver at man deler interessen. Jens rider af helbredsmæssige årsager ikke selv mere, men er ellers med i det meste af, hvad der foretages og besluttes på Stald Overgaard.

Vi bor på ejendommen i det ene af to stuehuse, hvor en fælles gammel veninde bor i det andet.

Kig forbi Stald Overgaard

Vi bor i Fredericia i naturskønne omgivelser

Vi har et bredt udvalg af muligheder hos os – Og vi er så gammeldags, at vi altid er interesseret i at se dig i øjnene og give dig det bedst mulige svar på dit spørgsmål. Derfor kan vi sagtens aftale at mødes – du kommer forbi og ser vores stalde og omgivelser på Stald Overgaard. Det er altid spændende for os at møde andre heste interesserede, så hold dig endelig ikke tilbage.

Vi bor på en stor gård med massere af plads og naturskønne omgivelser, hvor hestene kan boltre sig i både skov, enge, marker og bakker. Vi har en stor ridebane, indendørs ridehus og bokse. Gården ligger tæt på Taulov station, hvorfra der er tog og busforbindelse til både Fredericia og Kolding.

Historisk set, så er det endt med, at vi har købt den ejendom, der i islænderverdenen er kendt som ”Fuglsang”, der startede med systematisk islænderimport af bl.a. kårede hingste sidst i 1960’erne. Ejendommen hedder ikke Fuglsang – det er et stednavn i Fredericia, så det at ”tage” navnet som stutterinavn, var ikke en mulighed.

Basis for vores eksistens

Formålet med Stald Overgaards eksistens er, at skabe rammerne for, at dine og vores heste har det godt.
Derudover skal vores familie kunne bo, leve og arbejde på gården. Hele vores tilværelse og liv har forbindelse med gården og hestene, som bor her. Derfor gør vi meget for, at vores omgivelser altid er ordentlige og behagelige at befinde sig i for alle – Ligegyldigt om du er på besøg, fastboende, dyr eller menneske.

På vores kontaktside finder du en formular, hvor du kan skrive en mail til os direkte. Så tøv ikke, men send en besked afsted til os, og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.

Vi ses på Stald Overgaard. 

Vores stald, bokse og udeområder

Formålet med Stald Overgaard er at skabe rammer for at vores og dine heste har det godt. Ligeledes skal vores familie kunne bo, leve og arbejde på gården. Hele vores tilværelse og liv har forbindelse med gården og hestene, som bor her. Derfor gør vi meget for, at vores omgivelser alt er behagelige at befinde sig i for alle. Ligemeget om du er på besøg eller fastboende. Dyr som menneske. 

  • Faciliteter

  • Faciliteter

  • Faciliteter

  • Faciliteter

  • Naturen

  • Naturen

  • Naturen

  • Naturen

  • Naturen

  • Stalden

  • Stalden

  • Stalden

  • Stalden

  • Stalden

Stald Overgaard har et bredt fokus på islandske heste. Vi går højt op i, at både dig og hesten har det godt. Hos os kan vi tilbyde opstaldning, tilridning, avl, inseminering, opkøb, træning og kommission. Ønsker du at høre mere om os og vores heste, kan du altid ringe til os eller sende en mail. Vi ses på Stald Overgaard.

Kontaktinfo

  • Stine: 23 72 56 32
  • Jens: 50 31 61 77
  • kontakt@staldovergaard.dk
  • Højrupvej 49, Fredericia
  • CVR: 41722673

Følg med på Facebook

  • Vi lægger løbende nyheder, kurser og billeder op på vores Facebook side. Følg Stald Overgaard og gå ikke glip af noget. 
© Designet af Plico A/S, All Rights Reserved